Ponchoer er bare et fantastisk stykke tøj, det varmer de rigtige steder og så kan man peppe hele end out-fittet op på ingen tid.
Torino er en lækker tyk og lettere vamset poncho der strikkes på pind 9, så måske et weekend projekt for den hurtige strikker.
Den er strikket i et stykke med snyde snoninger. Disse snoninger er i princippet bare 2 masker der bytter plads, men det smarte er at man kan gøre det uden brug af hjælpe pind, hvilket er en stor fordel når man bare kan strikke derudaf.
Den har dejlig høj hals i rib, der gør at den bliver elastik, så den er både nem at få af og på.
Torino er strikket med 2 tråde hele arbejdet igennem på pind 9.
Jeg har i denne model valgt at blande Drops Nepal som er et lidt fast garn med uld og alpaca, sammen med Drops Brushed Alpaca Silk, som er et garn med Alpaca og silke, hvilket gør den let og luftig.
Disse 2 garner sammen gør at det bliver en dejlig varm sag uden at blive tung.
Detaljer om Torino Poncho af Stine Øster – Onesize
Type | Poncho |
Størrelse | Onesize – Svarer til str. 34-42 |
Mål | Færdigt mål inden sammensyning : 120 x 62 cm. |
Materiale(r) | Drops Nepal og Brushed Alpaca Silk |
Forbrug | 8 nøgler Nepal 5 nøgler Brushed Alpaca Silk |
Strikkefasthed 10×10 cm | 13 masker i bredden uden at trække i mønstret |
Pinde | 9 mm. |
Sværhedsgrad | Let |
Sprog | Dansk |
Drops eller Garnstudio, kært barn har mange navne, men sikkert er det at de laver lækkert garn til billige penge.
Nepal og Brushed Alpaca Silk er 2 af mine favoritter, da de komplimenterer hinanden rigtig godt. Det lidt tunge med det lette gør at det bliver dejlig varmt uden at blive alt for heftigt.
- Baby Tæppe – Skønt babytæppe med gode mål og matchende rompere - 13. april 2018
- Baby Bukser – De sødeste Rompere fra 0 til 18 måneder - 13. april 2018
- Putte Poncho Deluxe – Smuk tweed Poncho til børn - 12. oktober 2017
2 kommentarer
kan jeg få en opskrift på Torino ponchoen i større str? Jeg har før købt garn hos jer. Min datter vil gerne have en poncho, men bruger str 48. Så skal der jo bruges mere garn.
V H Ninna Eskildsen Skive
Hej Ninna
Den findes kun i den størrelse, men er relativ nem at udvide selv.
kh. Stine