Charlottes Poncho – En smuk, varm og funktionel Poncho

Charlottes Poncho er en af mine yndlings projekter. Det var faktisk slet ikke meningen jeg skulle designe denne Poncho. Da Charlotte, som jeg har brugt, som model til flere af mine designs spurgte om ikke jeg kunne strikke en i rød til hende, som hun kunne bruge til valget kunne jeg ikke lade være 🙂

Jeg har valgt at strikke den i Alpaca Storm fra Viking. Det er ganske enkelt et fuldstændig fantastisk garn, der har en god fylde, utroligt blødt og ikke mindst dejligt at strikke i.

Klik på billederne for at se dem i fuld størrelse.

Detaljer om Charlotte´s Poncho – Onesize – Alpaca Storm

 
TypePoncho
StørrelseOnesize
Materiale(r)Viking Alpaca Storm
Forbrug15 nøgler samt 5 knapper
Strikkefasthed 10×10 cm17 masker i dobbelt tråd på pind 6
Pinde6 mm.
SværhedsgradLet
SprogDansk

Model: Charlotte Roest
Fotograf: Lennart Øster

Historien om Charlottes Poncho

Charlotte Roest har gennem flere år stået model til flere af mine designs og derigennem har vi fået et rigtig fint venskab. Da Charlotte i efteråret skulle bruge en Poncho til de kommende kolde ude-timer, mens stemmerne skulle høstes bad hun om at få en i Parti farven. Charlotte blev senere valgt ind for Liste A i Næstved. Hun viser stadig Ponchoen frem ved alle lejligheder.

Det har været sjovt at strikke sådan en på direkte bestilling. Nu kan du altså også strikke end og du kan jo lave den i alle mulige andre “parti” farver hvis du ønsker det. Jeg synes selv den er smuk i rød – uanset politik

Det er en Poncho strikket i dobbelt Storm, så den er tyk og varm. Da garnet er rigtig formfast vokser den ikke i løbet af dagen. Derfor er den rigtig god at have på som overtøj med en tyndere jakke/bluse inden under.

Strikkeekspert Stine Øster

3 kommentarer

  1. Jeg så Charlotte i denne Poncho inden valget og den er bare så flot. meget flottere i virkeligheden og den passer såg godt til hende og så er den varm

  2. Vibeke Juul Poulsen on

    Hej Stine.
    Jeg vil gerne strikke ‘Charlottes poncho’ til min datter Lotte.
    Jeg har set Charlotte i hendes poncho og vil gerne have den i den samme røde farve som Charlottes.
    Kan du fortælle mig hvilket farvenr. Du har brugt ?
    Mvh
    Vibeke Juul

Leave A Reply