Copenhagen – Moderigtig Poncho med bælte i kashmir luksus

Jeg er vild med ponchoer, det er vist ingen hemmelighed og når det samtidig kan kombineres med

snoninger og tykke pinde, så bliver det næsten ikke bedre.

Når der så dumper det lækreste nye garn ind fra Lana Grossa, så ser jeg jo straks nye ponchoer. Copenhagen er mit bud på en poncho med bælte som er funktionel og samtidig moderne.

Mønsteret er et nemt struktur mønster som jeg har brugt på både for og bagstykke og så har jeg på forstykket tilsat en stor og flot snoning. Ponchoen er strikket i 2 stykker og derefter syes sammen på skuldrene og derefter taget masker op til halsen.  Den har en let runding forneden, høj hals og så har jeg har strikket en tyk hestetømmer til bælte.

Detaljer om Copenhagen af Stine Øster – Onesize-Queensize – Lala Berlin Lovely

TypePoncho
StørrelseOnesize – Queensize
MålBredde : 57 – 63 cm
Længde : 69 cm.
Materiale(r)Lala Berlin Lovely fra Lana Grossa
Strikkefasthed 10×10 cm12 masker x 21 pinde på pind 8 i mønster
Pinde8 mm.
SværhedsgradMedium
SprogDansk

Det lækre garn er normalt til pind 9, men jeg har lavet ponchoen på pind 8, både fordi jeg synes at det er flottest der, men også for at få mere tæthed i strikken, så den kunne bruges som overtøj.

Brug den som en hygge poncho eller tag den ud over en læderjakke i overgangen mellem sæsonerne og du vil kunne holde varmen og samtidig være top moderne.

Jeg har lavet den i 2 størrelser, både onesize og Queeen Size, men den er super enkelt at lave både større og mindre.

Til Copenhagen Ponchoen har jeg brugt Lala Berlin Lovely som er et tykt, helt ekstremt blødt garn som er lavet i et samarbejde mellem Lala Berlin og Lana Grossa. I mine øjne et fantastisk samarbejde som der er kommet nogle super lækre garner ud af.

Strikkeekspert Stine Øster

Leave A Reply