Atlantis – Simpel og lækker Cardigan

Atlantis POnchoJeg elsker Drops Air som er et lækkert blødt og lidt luftigt garn. Det er originalt til pind nummer 5, men jeg synes det bliver endnu bedre og endnu blødere på en pind nummer 7.

Størrelse Onesize
Brystvidde Op til 115 cm
Længde 80 cm
Materiale Drops Air
Forbrug 5 x Air 03 3 x Air 11 2 x Air 01 1 x Air 06
Pinde 80 cm. 6 mm
Strikkefasthed 10×10 cm  10 x 10 cm = 15 masker x 20 pinde

Mit ønske om en helt simpel og lækker cardigan der er lige  til at gemme sig i endte med denne og jeg er rigtig godt tilfreds

Opskrift

Slå 170 masker op på pind nummer 6 med Air 11 og strik glat indtil arbejdet måler 35 cm, husk kantmaskerne i hver side strikkes ret på alle pinde igennem hele arbejdet.

Når arbejdet måler 39 cm. skiftes der til farve  03 og arbejdet deles op således :

Strik 57 masker, vend og strik tilbage, strik kun disse 57 masker indtil det måler 22 cm. Fortsæt med de næste 56 masker på samme måde og til sidst de sidste 57 masker.

Nu skiftes der til farve 01 og arbejdet samles og der strikke nu i ret på alle pinde indtil arbejdet måler i alt  80 cm.
Du har nu et firkantet stykke med 2 ”huller” disse huller er til armene.

Nu skal der strikkes ærmer.
Slå 40 masker op med farve 03 og strik 5 pinde ret
2 pinde ret med farve 01
2 pinde ret med farve 11
2 pinde ret med farve 01
4 pinde ret med farve 03
Fortsæt i glat med farve 03 og tag 1 maske ud i hver side på hver 4. pind indtil du har 60 masker.

Strike videre i glatstrik indtil arbejdet måler ca. 58 cm. og luk alle masker af.
Strik et ærme magen til.
Sy ærmerne i og hækl en række fastmasker med farve 06 hele vejen rundt om ”firkanten”.


Copyright
Hvis du bruger mine billeder eller opskrift bedes du linke til denne side 🙂

Strikkeekspert Stine Øster

Leave A Reply