Putte Poncho til voksne er direkte udsprunget af Putte Ponchoen til børn.
Jeg lavede Putte Ponchoen til min lille datter som har været en rigtig dejlig succes, og blev derefter spurgt om jeg kunne tænke mig at lave den i voksen størrelse også og selvfølgelig ville jeg det.
Putte ponchoen er en dejlig tyk og vamset poncho med knapper i siderne. Den har høj hals og er fantastisk blød og lækker at have på.
Den er strikket i dobbelt Drops Air på pind 8, så det er et overskueligt projekt.
Den strikket i to stykker med en let runding forneden. Den har et helt enkelt struktur mønster hele vejen igennem, samt hals i rib mønster.
Knapperne i siderne gør at den bliver hvor den skal og holder på varmen.
Den kan bruges som navnet siger, bare putte i, men den er også rigtig lækker at bruge som overtøj i overgangen mellem sæsonerne.
Detaljer om Putte Poncho Voksen af Stine Øster – S-XXL
Type | Poncho |
Størrelse | S, M, L, XL, XXL |
Mål | Brystvidde : 104(110)116(122)128 cm + kant til knapper Længde : 66(69)72(75)75 cm. |
Materiale(r) | Drops Air |
Forbrug | 10-11-12-13-14 Nøgler Air 6 knapper på 20 mm. |
Strikkefasthed 10×10 cm | 11 masker pr. 10 cm med 2 tråde på pind 8 |
Pinde | 8 mm. |
Sværhedsgrad | Let |
Sprog | Dansk |
Drops Air er en af mine absolutte yndlings garner, et garn jeg gang på gang falder tilbage til, da det bare er så blødt og lækkert. Det har en løbelængde på hele 150 meter, så cirka dobbelt så langt som andre garner med denne strikke fasthed. Det er et såkaldt blow yarn, så det er let og luftigt og kan give nogle helt fantastiske resultater.
Det kan bruges som her med dobbelt garn, så det bliver vinter-varmt, men det kan også bruges med enkelt tråd og så kan du nemt lave en forårs model i samme garn.
- Baby Tæppe – Skønt babytæppe med gode mål og matchende rompere - 13. april 2018
- Baby Bukser – De sødeste Rompere fra 0 til 18 måneder - 13. april 2018
- Putte Poncho Deluxe – Smuk tweed Poncho til børn - 12. oktober 2017
2 kommentarer
Kan man strikke putte ponchoen i bomuldsgarn? Evt med tre tråde?
Hej Milena
Du kan i princippet strikke den i alt garn bare du får strikkefastheden til at passe.
Men bomuld og 3 tråde bliver meget tungt i forhold til hvad den er tænkt som.
jeg ville nok hellere kigge efter et mere luftigt garn. Hvis det er fordi du ikke tåler uld, så kan du eventuelt kigge på en Merino uld til baby.
Bare få strikkefastheden til at passe ved at justerer på pinde eller garn, så skal det nok blive godt